Velkommen til Spirit-box/ Vikis Tarot, hvor er det dejligt at se dig. Min spirituelle rejse begyndte da jeg var 4 år. Jeg ligger i min seng og ved siden af sengen står en dreng på min egen alder (4 år) sammen med hans søster (8 år). De har begge skoleuniformer på, ny pudset sko, flade med en lille rem over foden. Hun har kjole på, han har skjorte, bukser og seler. Hendes hår er langt, det er flettet i 2 rottehaler med sløjfe. Hans hår er redt til siden, han har gele´i håret. De står i fuld figur, som når jeg ser på hvilket som helst andet menneske. Den eneste forskel er at jeg ved de ikke lever længere.

Jeg kan ikke høre hvad de siger. De knuger deres hænder hårdt og er tydeligvis meget bange. Det er jeg også. Jeg spekulerer ikke på hvem de er eller hvorfor de er her. Jeg ønsker bare de skal gå deres vej. Jeg er meget bange.

Min puls stiger, jeg ligger under min dyne, er bange og jeg ber´til, de vil gå. Men da jeg endelig får mig taget sammen til at kigge over dynen, er de kommet endnu tættere på mig.

Der står nu en mandelig skikkelse i døråbningen fra mit værelse som fører ud til gangen, hvor lyset brænder. Det lys jeg finder så beroligende. Den mandlige skikkelse står i døren og “spærre” for min eneste udvej.

Jeg kan kun se en silhuet, men jeg ved inderst inde i min krop og sjæl, at det er faren til de 2 børn. Han vil have mig til at lytte, men jeg er så bange og løber ud til min mor. Jeg var helt hysterisk og bange.

Det er mit første møde med den åndelige verden. I mange år efter, følte jeg mig forbandet. Hvem kunne jeg tale med om det jeg oplevede? At jeg så døde mennesker, var ikke lige en sætning der inviterede mennesker tættere på. Derfor blev det en hemmelighed, jeg kun delte med ganske få.

I årene op til i dag oplever jeg mange stadier inden for den åndelig verden.

I mange år var jeg bange for mine evner, jeg troede jeg var ved at miste forstanden. Jeg var utryg og bange, og på mange måder også alene. Det er jo ikke ligefrem normalt at og tale med ånder. Værtigfald ikke i mit netvæk.

Jeg har brugt det meste af mit liv på at fornægte mine evner, jeg stak halen mellem benene og ønskede bare det ville gå væk, forsvinde, men det gjorde det ikke, snart tvært i mod.

Den åndelige verden gjorde det klart for mig, at de var her og det agtede de altså at fortsætte med at være. Som jeg blev ældre, blev jeg klar over at jeg var nødt til at finde en måde, hvorpå jeg kunne “styre” eller “få følelsen” af kontrol. Jeg følte de pressede så meget på med deres budsaber og energier, jeg havde meget svært ved at navigere i det.

Jeg begyndte i en alder af 15 år, at lege lidt med tarot kort. Min mor havde et sæt kort som jeg brugte. Jeg vidste egenligt ikke hvad jeg lavede, men jeg var facineret af kortene. Denne facination udviklede sig med tiden, og langsomt fandt jeg ud af, at jeg kunne “tænde” og “slukke” for min kontakt med den anden verden. Dette gav mig ro og tarotkortene er nu blevet min bedste ven. Når jeg har kortene i hånden, ved universet at de kan komme med alle de budskaber de måtte have.

Jeg har ofte “gæster” som er min måde at sige, at jeg har haft besøg af den åndelig verden. Jeg har stadig meget at lære i den forbindelse og jeg er mere åben for at udvilke mine klarsyn.

Fra at det var angstprovokerende. er det nu en fuld intigreret del af min hverdag. Jeg har for længst accepteret, at der er en højre mening med, at den åndelige verden har valgt mig.

Jeg synes i dag, det er hyggeligt, at have besøg fra den åndelige verden. Jeg er helt sikker på, jeg kan hjælpe dig, med at få svar på eventuelle spørgsmål. Jeg er blot kanal for, den spirituelle verden og jeg er blot bindeleddet mellem dig og det universielle.

Nu har du fået et lille blik i min verden. Er du blevet nysgerrig på hvordan jeg arbejder på, så ta´et smut forbi min YouTube kanal Din Clairvoyant – Vikis Tarot og find dit stjernetegn.

Tak fordi du ville læse med.

Rigtig dejlig dag til dig.

Viki Birkekær

Din Clairvoyant – Vikis Tarot